Blog ImageSelvom arrangementerne i forbindelse med Sukkersyge Børns Dag er afholdt, kan du stadig støtte indsamlingen ved at sende en SMS med teksten SBD til nummeret 1231, så støtter du med 50 kr. Du kan også støtte via giroindbetaling til 921-8181.

Sukkersyge Børns Dag 2008 bliver den 16. og 17. maj.

Lidt om Sukkersyge Børns Dag: Diabetesforeningen, der blev grundlagt i december 1940, blev oprindelig stiftet med det formål at hjælpe børn og unge med diabetes. I 1950 fik Diabetesforeningen lov til at holde den landsindsamling, der i dag er kendt som Sukkersyge Børns Dag.

Omsorg for børn med diabetes er fortsat en af foreningens mærkesager, og Sukkersyge Børns Dag er stadig en dag hvor fokus udelukkende er på børn med diabetes. På denne dag indsamles der penge, der går til forskning i diabetes, forebyggelse af komplikationer forårsaget af diabetes og oplysning omkring diabetes.