Blog ImagePolitiet måtte sende en stor styrke til Røde Mellemvej på Amager, da en ophidset menneskemængde samlede sig efter et alvorligt færdselsuheld. Brandvæsenet kunne ikke få arbejdsro 1. september 2007.

Tre blev kvæstet, da en bil under en hasaderet overhaling kørte ind i et træ. En af de kvæstede forsøgte at flygte blødende, men han nåede ikke langt.

-Der forsamlede sig ca. 75 personer af anden etnisk herkomst på ulykkesstedet, hvoraf flere blandede sig i redningsarbejdet. Der var en ophidset stemning, så vi måtte skaffe arbejdsro, siger den centrale vagtleder på politigården.

Politiet sendte også en gruppe betjente til Rigshospitalets traumecenter, fordi man frygtede, at der kunne opstå uro på stedet, men det gjorde der heldigvis ikke.

Ulykken skete kl. 15.10, da en personbil med tre mænd i høj fart kørte ad Røde Mellemvej mod Peder Lykkes Vej. Føreren overhalede en bil, men da der kom en modkørende forsøgte han at trække ind igen og mistede herredømmet over bilen, der endte i et træ.

Københavns Brandvæsen sendte fire ambulancer, to akutlæger og pionér-tjenesten til ulykken. De tre kvæstede blev med politieskorte kørt til traumecenteret med forskellige kvæstelser.