Blog ImageEt større Drama udspillede sig onsdag morgen i Norgesgade på Amager.

Ifølge vicepolitikommissær Flemming Steen Munch er tre personer blevet såret. En gerningsmand skulle efter sigende være blevet ramt i maven og to betjente, en ældre mand og en yngre kvinde, er desuden såret, efter de blev stukket med en kniv. Den ene er blevet stukket i armen, mens den anden blev stukket i skinnebenet.

Ifølge Flemming Steen Munch fik fogeden assistance fra to betjente, da en mand skulle sættes ud af sin lejlighed i Norgesgade 37. Manden nægtede at flytte og barrikaderede sig i sin lejlighed og stak efterfølgende de to betjente med en kniv.

-Efter oplysningerne blev der affyret tre varselsskud, før der blev affyret et skud mod personen. Han blev formentlig ramt i maven, men det er ikke helt klart. Hans tilstand er endnu ukendt, siger Flemming Steen Munch.

De to betjente er ikke i livsfare.

Statsadvokaten er nu gået ind i sagen for at efterforske betjentenes rolle i dramaet.

Den mand, der onsdag morgen stak to betjente med en kniv og selv blev skudt i maven, blev torsdag morgen varetægtsfængslet i 13 dage.