Blog Image16. august 2007 !

Onsdag aften var situationen omkring den kidnappede engelske pige Madeleine nærmest kaotisk. Var resultatet af blodprøverne dukket op eller var de ikke ?

Tidligere onsdag kunne såvel The Sun som Daily Mirror fortælle, at blodsporene i forældrenes lejlighed i Praia da Luz ved Algarve-kysten i Portugal ikke tilhørte den forsvundne 4-årige Madeleine. Men onsdag aften forlød det ifølge Sky News, at prøverne rent faktisk ikke var klare endnu ! Ifølge Sky News var prøverne af blodet, der var forsøgt vasket væk, og som var fundet af specialtrænede hunde, fortsat til analyse i England.

The Sun havde tidligere på dagen fortalt, at blodet efter alt at dømme kom fra en mand, som shulle have gjort rent på gulvet efter familien McCann havde forladt lejligheden.