Blog Image

Kirsten Højsgaards Blog

"Interesser"

Mine interesser Det er nemmere med et link i stedet for at skrive en hel masse her.
Se også min hjemmeside hvor jeg bl.a. har lagt de opskrifter ud, som jeg holder mest af: Kirsten Højsgaards Hjemmeside I er velkomne til at skrive i min gæstebog.

Billeder bryllup 12. december 2009

Bryllup 12. december 2009 Posted on Mon, February 01, 2010 02:25:25

Billeder fra Annette & Pierres bryllup 12. december 2009.



Vild med dans

Begivenheder Posted on Sat, December 22, 2007 16:30:37

Blog Image

Franova og Mathew blev julestjerner

Så blev spændingen udløst. Det samme gjorde et jubelhyl fra danseparret Simon Mathew og Viktoria Franova, da de vandt årets julestjerne i ‘Vild med dans -julegalla’ på TV2.

Parret, der måtte nøjes med en andenplads i ‘Vild med dans’ 2006 efter Steen Lund og Christina Roslyng, var jublende glade over at være blevet kåret som vindere.

– Det var totalt optur, det var SÅ fedt at vinde. Det havde jeg slet ikke set komme, sagde sangeren Simon Mathew med stor henrykkelse.

Professionel danser, Viktoria Franova, havde dæmpet sine forventninger efter skuffelsen sidste år, så også hun blev overrasket og meget glad.

– Jeg hader at blive nummer to – det er det værste, fordi man er så tæt på. Så det var fantastisk at vinde nu!, sagde Viktoria Franova.

Da showet ikke blev sendt på direkte tv, var den vanlige sms-afstemning udelukket, og afgørelsen lå derfor i hænderne på publikum og det faste dommerpanel bestående af Anne Laxholm, Britt Bendixen, Allan Tornsberg og Jens Werner.

Da dommerne havde afgivet deres sidste stemme, stod Viktoria Franova og Simon Mathew med deres 40 points lige med David Owe og Vicki Jo Ringgard – vinderparret fra ‘Vild med dans’ 2005.

Spændingen var næsten ubærlig i de minutter, det tog at optælle resutaterne fra publikums stemmesedler. Men så:

– Viktoria Franova og Simon Mathew – vindere af årets julestjerne 2007!, annoncerede vært Andrea Elisabeth Rudolph endelig.

Der gik et sus gennem publikum, der blev krammet og lykkeønsket blandt danserne, og Viktoria Franova og Simon Mathew lyste stolte om kap med deres vundne julestjerner.



Joachim og Marie forlover sig 2. oktober 2007

De kendte Posted on Wed, September 26, 2007 21:16:19

Blog Image

Dronningen vil officielt give sit samtykke til forlovelse mellem Joachim og Marie i Statsrådet forud for Folketingets åbning.

Der er selvfølgelig stadig spekulationer, men noget peger i den retning. For selvom regentparret på deres årlige pressemøde ikke ville tale om forlovelse, så tyder meget på, at netop sådan én vil finde sted 2. oktober.

Umiddelbart før Folketingets åbning vil Statsrådet blive samlet på Amalienborg, hvor Dronningen efter indstilling fra Statsministeren vil give sit samtykke til, at Joachim gifter sig med Marie. Bryllupsdatoen vil højst sansynligt også blive offentgjort.



Lukkekoncert i Tivoli 23. september 2007

Hverdagen Posted on Sat, September 22, 2007 13:25:58

Blog Image

Nephew lægger sommeren i seng

Det bliver danske Nephew, der lukker og slukker for Tivolis sommersæson 2007, når de giver koncert på Plænen søndag den 23. september kl. 22:00. Således føjes Nephew til rækken af store danske bands, der giver Tivolis gæster mulighed for at opleve sommerens sidste store udendørskoncert. Tidligere år har bands som DAD, Kashmir og Rugsted & Kreutzfeldt glædet tusinde vis af koncertgæster på lukkedagen. Det er første gang, at Nephew optræder i Tivoli.

Nephew har denne sommer optrådt med stor succes på årets Roskilde Festival, Grøn Koncert og i denne weekend på Skanderborg Festival. Tidligere på året gjorde gruppen rent bord ved Danish Music Awards i alle de tunge kategorier, og deres seneste album ’Interkom kom ind’ har indtil videre smidt to af radiostationernes mest roterende singler af sig – nemlig ’Igen & igen &’ og senest ’Mexico ligger i Spanien’.

Nephew spiller på Plænen søndag den 23. september kl. 22:00 –
koncerten er gratis for Havens gæster.



Sukkersyge Børns Dag 2007

Diabetes Posted on Thu, September 06, 2007 14:53:12

Blog ImageSelvom arrangementerne i forbindelse med Sukkersyge Børns Dag er afholdt, kan du stadig støtte indsamlingen ved at sende en SMS med teksten SBD til nummeret 1231, så støtter du med 50 kr. Du kan også støtte via giroindbetaling til 921-8181.

Sukkersyge Børns Dag 2008 bliver den 16. og 17. maj.

Lidt om Sukkersyge Børns Dag: Diabetesforeningen, der blev grundlagt i december 1940, blev oprindelig stiftet med det formål at hjælpe børn og unge med diabetes. I 1950 fik Diabetesforeningen lov til at holde den landsindsamling, der i dag er kendt som Sukkersyge Børns Dag.

Omsorg for børn med diabetes er fortsat en af foreningens mærkesager, og Sukkersyge Børns Dag er stadig en dag hvor fokus udelukkende er på børn med diabetes. På denne dag indsamles der penge, der går til forskning i diabetes, forebyggelse af komplikationer forårsaget af diabetes og oplysning omkring diabetes.



Diabetesforskere hædres

Diabetes Posted on Sun, September 02, 2007 16:45:28

Blog ImageBagger Sørensen Fonden uddelte 31. august 2007 tre priser til forskere og sundhedspersonale på diabetesområdet. Professor dr. med. Jørn Nerup modtog den største pris på 500.000, hvoraf halvdelen skal bruges til et nyt forskningsprojekt.

Jørn Nerup, der er formand for Det Europæiske Diabetesselskab, modtog prisen for sin mangeårige og banebrydende forskning inden for diabetesområdet. Med prisen fra Bagger Sørensen Fonden, der udover en personlig gave på 250.000 kroner også giver modtageren det samme beløb til forskning, er det Jørn Nerups intention at gå i gang med et nyt forskningsprojekt. Målet med det nye projekt er at finde en vej til at bibeholde insulinproduktionen hos diabetespatienter – en idé han allerede fik i 1990ére, men som først nu er blevet teknisk muligt at undersøge og forske nærmere i.

De to andre priser er gået til: den kun 32-årige læge Niels Jessen fra Århus Sygehus og sygeplejerske Vibeke Zoffmann.



Uro på Amager efter et færdselsuheld

Pressenyheder Posted on Sun, September 02, 2007 13:09:53

Blog ImagePolitiet måtte sende en stor styrke til Røde Mellemvej på Amager, da en ophidset menneskemængde samlede sig efter et alvorligt færdselsuheld. Brandvæsenet kunne ikke få arbejdsro 1. september 2007.

Tre blev kvæstet, da en bil under en hasaderet overhaling kørte ind i et træ. En af de kvæstede forsøgte at flygte blødende, men han nåede ikke langt.

-Der forsamlede sig ca. 75 personer af anden etnisk herkomst på ulykkesstedet, hvoraf flere blandede sig i redningsarbejdet. Der var en ophidset stemning, så vi måtte skaffe arbejdsro, siger den centrale vagtleder på politigården.

Politiet sendte også en gruppe betjente til Rigshospitalets traumecenter, fordi man frygtede, at der kunne opstå uro på stedet, men det gjorde der heldigvis ikke.

Ulykken skete kl. 15.10, da en personbil med tre mænd i høj fart kørte ad Røde Mellemvej mod Peder Lykkes Vej. Føreren overhalede en bil, men da der kom en modkørende forsøgte han at trække ind igen og mistede herredømmet over bilen, der endte i et træ.

Københavns Brandvæsen sendte fire ambulancer, to akutlæger og pionér-tjenesten til ulykken. De tre kvæstede blev med politieskorte kørt til traumecenteret med forskellige kvæstelser.



Prinsesse Diana

Begivenheder Posted on Sat, September 01, 2007 19:31:15

Blog ImageDiana Frances Spencer 1. juni 1961 – 31. august 1997 – omkom ved en tragisk bilulykke i Paris for 10 år siden.

På billedet danser hun med John Travolta ved en middag i Det Hvide Hus 9. november 1985.



Next »